PreviousNext

Velkommen til miljokemi.dk


Kebnekaise genåbnet

Offentliggjort i kategorien Friluftsliv af morten
18May2012

Kebnekaises sydtop er nu blevet genåbnet for bestigninger efter flystyrtet den 15. marts 2012, hvor et norsk Hercules fløj ind i Kebnekaisemassivet.

Dele af området er dog fortsat omfattet af et adgangsforbud, men det berører ikke bestigninger af Sydtoppen.

Læs mere hos Länsstyrelsen Norrbotten.


Vandretur på Söderåsen

Offentliggjort i kategorien Friluftsliv af morten
13Apr2012

Fra den 10 - 12. april vandrede jeg ca. 43 km tværs over Söderåsen i det sydlige Sverige langs Skåneleden i et kuperet terræn. Det kom der en turbeskrivelse og en række billeder ud af.

Skorstensdalen

Dejebäcken

Kopparhatten


Et par vidvinkel fra Metroen

Offentliggjort i kategorien Foto af morten
2Apr2012

To billeder fra Metroen taget med 51 sekunders mellemrum og to helt forskellige udtryk.

Metroen

Metroen


Reklamation hos Fjeld og Fritid

Offentliggjort i kategorien Friluftsliv af morten
25Mar2012
Jeg købte en Fjällräven Flightbag hos Fjeld & Fritid der første gang den blev brugt gik i stykker, idet syningen ved håndtaget gik.

Der var ingen problemer med at indlevere varen til reparation men derefter går der 3 uger før der er en"afgørelse" i form af, at jeg vil få et tilgodebevis på købsprisen. Tilgodebeviset havde de tre ekspedienter i butikken på Kultorvet meget svært ved at få lavet, og én af dem spørger om jeg ikke kunne komme tilbage om mandagen og derved bruge endnu mere tid på sagen.

Her er der 2 problemer:
1) 3 uger er næppe rimelig tid ved udbedring af så simpel en fejl
2) Når pengene tilbydes tilbage skal det ske kontant og ikke ved et tilgodebevis

Ærgerligt at en ellers ok butik har så relativt ringe service efter købet. På TrustPilot tegner der sig desværre et billede lig det jeg har oplevet. Så personligt vil jeg, når det er muligt, benytte alternativer som Spejdergear, Friluftsland og Spejdersport.


Samisk ordbog

Offentliggjort i kategorien Friluftsliv af morten
19Mar2012
De svenske fjeldkort benytter sig af samiske ord. Generelt staves navnene på kortene i henhold til de gældende samiske ortografier, mens der på ældre kort ofte anvendes en forsvensket form. En liste over de mest almindeligt brugte ord findes her.

Fotos fra Dyrehaven, Raadvad og Mølleåen

Offentliggjort i kategorien Foto af morten
16Mar2012

En næsten forårsagtig dag med sol og +10 grader blev brugt til en tur i Dyrehaven, forbi Raadvad og langs Mølleåen. Det kom der lidt billeder ud af:

Hele galleriet kan ses her.


Svenske fjeldkort nu trykt på Tyvek

Offentliggjort i kategorien Friluftsliv af morten
11Mar2012
Kebnekaisefjällen

Det er nu blevet muligt at få de svenske fjeldkort trykt på Tyvek, der er et materiale der kan tåle vand samt at blive foldet mange gange i modsætning til Lantmäteriets egne  udgaver af fjeldkortene der er trykt på almindeligt papir med en ret begrænset holdbarhed.

Kortene udgives af forlaget Calazo og kan bl.a. købes hos AdLibris for ca. 150,- for et kort der modsvarer 2-3 af Lantmäteriets kortblade.

Hidden clear


Fotos fra Botanisk have, Kultorvet og Rundetaarn

Offentliggjort i kategorien Foto af morten
2Mar2012

Supervejr og en fridag er jo altid en god anledning til at fotografere. Jeg tog derfor en tur i Botanisk have og en tur nedad strøget. Det kom der bl.a. nedenstående ud af.

Hele albummet kan ses her.

Botanisk have

Yarn bombing på Kultorvet


Sarek - fra sommer til efterår

Offentliggjort i kategorien Friluftsliv af morten
11Feb2012

Y-pløkke

Offentliggjort i kategorien Friluftsliv af morten
6Feb2012

Efter at have læst en artikel om pløkke på Petesy's blog valgte jeg at købe de Y-formede pløkke, som han henviser til. Y-formen gør det muligt at lave en let pløk med et stort overfladeareal og en pløk der formentligt vil være ret solid.

Jeg købte pløkkene hos Cleats i England for ca. 40,- for 6 stk. + fragt.

Men i dag opdagede jeg, at de samme pløkke kan fås hos Dealextreme for ca. 26,- for 4 pløkke incl. porto (12 stk. kan fås for ca. 66,- inkl. fragt - hos Cleats gav jeg 112,- for 12 stk. inkl. fragt). Dealextreme er en Hong Kong baseret butik der sælger alt muligt skrammel men også produkter der rent faktisk er noget værd og til en rigtig god pris. For at undgå told, moms og PostDanmarks horrible fortoldningsgebyr bør bestillinger holdes under 80,-

Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at afprøve pløkkene men er pga. deres udformning ret overbevist om, at de vil stå distancen. Én pløk vejer ca. 16 gram.


Hollywood Forever Cemetery Sings - Father John Misty

Offentliggjort i kategorien Generelt af morten
5Feb2012

Fedt nummer af Father John Misty (Josh Tillman fra Fleet Foxes) kan hentes gratis her.

Father John Misty - Hollywood Forever Cemetery Sings from thatgo on Vimeo.


Test af Neutral Density (ND) filtre

Offentliggjort i kategorien Foto af morten
4Feb2012

For nyligt købte jeg tre neutral density filtre (ND) fra Ebay. For ca. 80,- fik jeg følgende filtre: ND2, ND4 samt ND8 og som en ekstra bonus et objektivdæksel og en stofmappe til opbevaring af filtrene.

Umiddelbart kan man næppe forvente en super optisk kvalitet med så billige filtre, men spørgsmålet er om de alligevel kan bruges og måske kan være en ok løsning, hvis man kun bruger filtrene en sjælden gang imellem. Derfor har jeg prøvet at lave en lille tests.

Alle billeder er taget med kameraet monteret på stativ og ved brug af self-timer for at undgå kamerarystelser. Billederne er taget med aperture priority med et Canon EOS450D med 18 - 55 mm kitobjektivet.

F3,5

 

F11

 

Billederne taget med ND8+4 og ND8+4+2 ved F11 er mørkere end de øvrige billeder, da den maksimale lukkertid på 30 sekunder var resultatet af den lille mængde lys der blev lukket ind til sensoren.

Konklusion

Umiddelbart ser billedkvaliteten ikke helt tosset ud med de billige ND-filtre. Dog er det tydeligt at se, at både farver og skarphed er påvirket ved F11 og ND8, dette vil dog i et eller andet omfang være forårsaget af den længere lukketid og det deraf følgende forøgede støjniveau.

Ved F3.5 og ND8 er både farver og skarphed kun påvirket i mindre grad og selv ved ND8+4+2 er forskellen mellem billedet taget uden filter og billedet med filtre forholdsvis begrænset.

Så alt i alt må konklusionen på denne lille filtertest være at meget billige ND-filtre faktisk godt kan bruges og med et rimeligt resultat. Specielt hvis behovet for ND-filtre er begrænset.

blog comments powered by Disqus


Made in Iceland

Offentliggjort i kategorien Friluftsliv af morten
3Feb2012

Klara Harden filmede sin tur på Island. Det kom der en helt fantastisk video ud af.

MADE IN ICELAND from Klara Harden on Vimeo.


CV opdateret

Offentliggjort i kategorien Generelt af morten
27Jan2012

Mit CV er netop blevet opdateret, da jeg har været på kursus i GLP: "GLP for Study Directors, Principal Investigators, Study Staff and Management" gennemført af BARQA.

CVet kan downloades her.

 

Oppetid

Navigering

CMSMadeSimple

miljokemi.dk